Cykling

Udendørs cykeltræning

Vi cykler i sommerhalvåret ude

  • Onsdage: Hård dag med max/all out intervaller
  • Søndag: Lang dag. Primært rolig lang træning, men i forhold til sæson kan der køres konkurrencespecifikke segmenter/intervaller.

I vinterperioden (fra 1. oktober) cykler vi udendørs søndag, og der er indendørs cykling om onsdagen.

Hold i øvrigt øje med vores Facebook-gruppe for medlemmer. Her er der mange, der individuelt aftaler cykeltræning.

» Vi cykler også indendørs i vinterhalvåret. Læs om indendørs cykling her

KVIK TRI TEAMs fælles cykeltræning kræver, at

  • Du har godkendt cykelhjelm på
  • Du før træning har kontrolleret, at din cykel fungerer forsvarligt (bremser mv)
  • Færdselsreglerne overholdes. Det vil blandt andet sige, at vi respekterer lyssignaler, cykler maksimalt to ved siden af hinanden, men ved fuldt optrukne linjer kun en og en
  • Du medbringer drikkevarer, ekstra slanger, pumpe og gerne mobil og sygesikringsbevis.

Vi ser desuden gerne, at du har klubtøj på.

I triatlon er det sjældent tilladt at ligge på hjul med mindre man deltager i elite-klassen. Vi kører alligevel i samlet felt til træning, når vi kører ud til det område, hvor vi kører intervaller – intervallerne er typisk enkeltstart. Derved kommer vi hurtigst muligt ud til det område, hvor vi skal køre intervallerne. Endelig sparer vi på kræfterne, så vi er 100 pct. klar til intervallerne. Al kørsel i flok går ud på at udnytte det at ligge på hjul. Det sparer op til 40 % af din energi. Ved at køre i et felt har vi også mulighed for at snakke sammen – også et vigtigt element i klublivet.

Under kørslen:

1. Du skal give tegn, hvis der er fare på færde fx huller i asfalten, løse hunde, modkørende/gående, sten, grus mm. Du giver besked ved at råbe problemet og peg gerne på det. Husk, at den der kører bagved dig har meget kort tid til at reagere, hvis du ikke giver besked. Styrter først en, er der sandsynligvis mange andre, der også styrter.

2. Du skal råbe ”stopper”, når der bremses, da vi ikke har bremselys ligesom biler.

3. Du skal give beskeder videre ned gennem feltet, så alle hører dem.

4. Du skal beherske din cykel for at køre sikkert i et felt. Det betyder, at du kører retningsstabilt og ikke svinger/slingrer

5. Du skal forsøge at undgå, at der kommer ”huller” i feltet. Det gør du ved at lægge dig lige bag rytteren foran dig. Hvis der bliver hul, bliver det hårdere at kæmpe sig tilbage, da du selv skal tage vinden.

6. Du skal holde øje med, hvad der sker foran i feltet. Kig ikke kun på den forankørende rytters baghjul, men hold generelt øje med alt, hvad der sker foran dig.

7. Du skal forsøge at holde farten jævn hele tiden (for at undgå elastikkørsel)

8. Du skal give besked til en i feltet, hvis du ikke kan følge med før du lader dig falde tilbage – træneren bestemmer, hvad der i så fald skal gøres.

9. Du skal køre med et jævnt tråd til og fra intervalområdet. Undgå at lave pludselige bevægelser eller sving. Undgå så vidt muligt at bruge bremserne.

10. Du skal have begge hænder på styret (ingen tøjskift o. lign)

11. Du skal lægge dig mindst 10 meter bag feltet, hvis du ønsker at ligge i bøjlerne. Når man ligger tæt i gruppen er hænderne altid nær bremserne, dvs. ikke i bøjlerne

12. Du skal tage føringer, når du kører i en homogen gruppe. Er der stor niveauforskel i en gruppe, er det helt ok at springe en føring over.