Cykeltræningen ændres fra 1. september

Bestyrelsen har valgt at ændre på cykeltræningen fra 1. september – det gør vi i håbet om at se flere begyndere/let øvede til træningen. Hidtil har de vores to hold ofte været lagt sammen, og farten har desværre skræmt nogle af de mindre hurtige væk. Ved at ændre lidt på træningen håber vi,  at vi kan sikre et godt træningstilbud til så mange så muligt, og at I vil bakke op om det.

Kalenderen vil naturligvis afspejle ændringerne.

Begynder/letøvet cykeltræning pr. 1 september
Begynder/let øvet får nyt mødested til alle træninger, nemlig foran Kastrup Svømmehal, Røllikevej 4, 2770 Kastrup.

Vi cykler fortsat onsdag og fredag kl. 17:30, hvor vi kører 30-40 km tager med en fart på 25-27 km/t. Træningen tager ca. 1 1/2 time.

Søndage mødes vi kl. 8:30 og cykler 50 km med cirka 25-27 km/t. I foråret vil vi øge distancen på søndagsturen med 5 km om ugen.
Øvet holds cykeltræning pr. 1. september
Vi mødes som hidtil onsdage og fredage kl. 17:30 i rundkørslen ved Kongelundsvej/Nøragersmindevej og cykler med et tempo på 30 km/t.

Søndage mødes vi ved Sundby Kirke, Amagerbrogade 72. Vi cykler cirka 100 km med et tempo på 30 km/t. I foråret vil vi øge distancen på søndagsturen med 5 km om ugen.

Ps. Husk at melde dig til Efterårsduatlon og Pokalfest. For vel skal vi træne, men vi skal også ræse og feste!

cropped-img_6542.jpg