Cykeltræning: Masser af medlemsaktivitet betyder to aflysninger og en ændring

Cykeltræningen onsdag den 10. maj er aflyst, da en del af klubbens medlemmer deltager i Chrono Cup.

Medlemmerne er også aktive, når det gælder løb, og vi har flere til start søndag den 14. maj, når der løbes Copenhagen Marathon. Derfor flytter vi søndagens cykeltræning til lørdag – så har du også mulighed for at tage ind til byen og heppe søndag, hvis du ikke selv skal løbe.

Det betyder, at vi cykler lørdag den 13. maj, hvor turen på cirka 90 km går til Lejre og retur. Vi begynder som altid kl. 8 med start fra den røde port ved indgangen til Naturcenter Amager.

Der er så til gengæld ingen cykeltræning søndag den 14. maj. Vi aflyser også cykeltræningen søndag den 21. maj, da vi har 15 medlemmer, der er på klubtræningslejr på Bornholm.

Vi har desværre heller ingen svømmetræning torsdag den 18. maj, der er Kr. Himmelfartsdag.

Kalender er opdateret.