Coronarestriktioner betyder færre pladser og tilmelding til træning

Fra mandag den 26. oktober er holdtræning som vores underlagt forsamlingsforbuddet på maksimalt 10 personer (inklusive træner) for at begrænse spredning af corona-virus.
 
Det betyder, at vi må indføre tilmelding til svømning, og vi kun kan være i ni i bassinet af gangen. Vi får også færre cykler til spinning. Se, hvordan træningen påvirkes nedenfor. 
 
 
SVØM
Vi tilbyder fire svømmetider:
  • kl. 20-20:55 mandag (lektion afkortes til 55 min)
  • kl. 21-22 mandag
  • kl 19:30-20:30 torsdag (lektion afkortes til 60 min)
  • kl. 20:35-21:30 torsdag (lektion afkortes til 60 min)

Lektionerne er afkortede, så vi ikke er for mange på kanten i skiftet, men vær selvfølgelig også opmærksomme i omklædningsrummet.

Der må maksimalt være ni deltagere per gang, og de pladser fordeles gennem tilmelding på hjemmesiden.

Tilmeldingen åbner søndag kl. 20 for den følgende uge.

Mht. svømning om lørdagen afventer vi kommunens udmelding, men der er muligvis ingen restriktioner, da det ikke er holdtræning
 
UDENDØRS CYKLING
Vi overstiger sjældent 10 personer til vintercykeltræning, så vi indfører ingen ændringer her, da der  forvejen er tilmelding på hjemmesiden (dog uden begrænsning).
Er vi flere end 10 til træning, deler vi op i to hold.
 
SPINNING
Vi fortsætter som hidtil med tilmelding på hjemmeside, der nu åbnes søndag kl 20 for efterfølgende uge.
 
Vi skal dele de ni pladser med ATK, så vi har fire pladser i lige uger og fem pladser i ulige uger. 
 
LØB
AAC, som vi træner løb med, gør som sidst, der var begrænsninger, dvs deler op i flere hold ved flere end 10 deltagere.
 
Med de begrænsede pladser er det selvfølgelig vigtigt, at man afmelder samt giver besked på Facebook, hvis man alligevel ikke kan bruge sig plads, så andre får mulighed. Vi evaluerer efter første uge, om vi skal justere i setuppet.