Nye datoer for træningslejr på Bornholm: 19.-21. maj

Årets træningslejr kommer i år til at finde sted 19.-21. maj – det er weekenden efter Kristi Himmelfartsdag.

Vi har tidligere meldt ud, at træningslejren lå i Pinsen (26.-28 maj), men er blevet nødt til at rykke datoerne. 

Trods dato-forvirringen håber vi, at rigtig mange medlemmer har mulighed for at deltage i de tre dage med god træning og hygge.

Og så beklager vi ændringen til jer, der allerede havde sat krydset i kalenderen.

Mere information om træningsturen og tilmelding kommer senere. 

Tilmelding til træningslejr på Bornholm

Fra fredag den 3. juni til søndag den 5. juni vil de bornholmske landeveje (og isboder?) igen være fyldt med de genkendelige røde trøjer fra KVIK TRI TEAM. Det er nemlig dér, at vi holder vores årlige træningslejr på Bornholm – som altid med base fra vandrehjemmet Nordly lidt uden for Allinge – tæt på Hammershus, Opalsøen og de fine trailstier på Hammerknuden. 

Tilmeldingen er nu åben via klubmodul på KVIK Kastrups hjemmeside – vær opmærksom, at det er login dértil, du skal bruge – ikke dit login til tri-afdelingens hjemmeside. 

Der er plads til 16 deltagere – og de 13 pladser er allerede booket.

Derfor: Har du allerede meldt, at du er med via Facebook-gruppen og har købt din transportbillet, så er det her, at du betaler for selve træningslejren (prisen er 950 kroner). 

» Tilmeld dig via klubmodulet

Sidder du nu og tænker: ‘Jeg vil have en af de sidste tre pladser!’, så kontakt Lars Kudsk via Messenger, så vi får fuldt hold. Det er også Lars, der har mere info, hvis du lige vil vide lidt mere, inden du bestemmer dig.

Træningslejr på Mallorca i uge 19 – 2014. Forhåndstilmelding NU

KVIK TRI TEAM håber at kunne gennemføre en træningslejr på Mallorca i uge 19 – 2014 (mandag den 5. maj til mandag den 12. maj).

Fokus på træningslejren vil være cykeltræning – øen er perfekt til formålet. Både nye og gamle medlemmer, og triatleter/duatleter på alle niveauer vil få passende udfordringer – blandt andet på bjerge.

Vi har forhåndsreserveret 25 billetter med flyselskabet Norwegian, så vi har mulighed for at tilbyde flyrejse tur/retur for kun kr. 2.069,- inklusiv baggage og cykeltransport.

Tilbuddet forudsætter, at vi hurtigt kan melde tilbage til Norwegian, om vi får brug for billetterne – derfor skal vi bede om forhåndstilmelding her på siden hurtigst muligt og senest fredag den 20. september. Forvent, at depositum skal betales relativt hurtigt herefter.

De 25 billetter fordeles efter først-til-mølle-princippet.

» Forhåndstilmelding på eventet hurtigst muligt og senest fredag den 20. september

Hotel og øvrig økonomi
Information om hotel og pris for overnatning følger hurtigst muligt – lige nu er det afgørende at finde ud af, om der er opbakning til en klubtur som denne – og få fastholdt de reserverede flybilletter.

Rejseudvalget arbejder naturligvis på at skaffe en god rabat ved samlet hotelreservation, ligesom klubben forventer at give tilskud til træningslejren til de medlemmer, der deltager via booking gennem klubben.

Så snart der er konkrete priser og mere information bliver det meldt ud.

IRONMAN 70.3 Mallorca
Lørdag den 10. maj afholdes IRONMAN 70.3 Mallorca – et stævne på halv ironman distance.

Mange fra klubben har gode erfaringer med stævnet og deltager, mens andre hepper.

» Læs om IRONMAN 70.3 Mallorca

Træningslejr på Bornholm – vil du med?

KVIK TRI TEAMs årlige træningslejr bliver holdt på Bornholm fra fredag den 7. juni kl. 6.50 til søndag den 9. juni kl. ca. 17.00

Program:
Cykler (og træningstasker i det omfang, der er plads) afleveres torsdag den 6. juni mellem kl. 18.00 og 19.00 på Kastrupvej 161 (indkørsel af Wibrandtsvej).
Medbring gerne et lagen eller tæppe til at pakke din cykel ind i, så den undgår ridser.

Fredag kl. 6.50 kører vi med Gråhundbus fra Hovedbanegården (den holder ved hotellet over for Tivoli). Vi tager bussen Ystad, hvor vi går om bord på katamaranfærgen til Rønne.

Fra Rønne cykler vi til vandrehjemmet i Allinge, hvor vi skal bo.

Vi spiser den medbragte frokost (husk din egen madpakke) og indretter os, inden vi  tager en cykeltur. Vi bliver inddelt i forskellige hold med forskellige tempi og distancer, så alle får optimalt udbytte af træningen.

Inden aftensmaden er der tid til en løbetur.

Lørdag formiddag holder vi vores eget duatlonstævne. Dem, der har været med på træningslejr før kender ruten, men vi cykler naturligvis en opvarmningsrunde, så alle kan finde vej.

Efter frokost cykler vi igen i grupper med i forskellige distancer og tempi.

Søndag efter morgenmaden cykler vi rundt på Bornholm og ender i Rønne, hvor vi  skal være omklædte og have pakket cyklerne omkring kl. 13.00. Og så er det hjemad.

Vi regner med at være hjemme kl. 17.

Efter hjemkomst afhentes cyklerne på Kastrupvej 161.

Pris
Turen koster 550,00 kr.

» Læs mere om tilmelding og det praktiske her