Derfor skal du styrketræne!

I sidste uge holdt vi klubaften om styrketræning. Triatlet, instruktør og fysioterapeutstuderende Hjalte Møller gjorde os klogere – både på teori og konkrete øvelser.

Styrketræning - klubaften med Hjalte MøllerDe vigtigste pointer var, at styrketræning ikke bare gør os stærkere, men mere økonomiske i
bevægelsen. Det handler ikke om at blive “stor” – men om at hver watt, hvert skridt, hvert armtag koster mindre energi. Derfor skal styrketræning for triatleter ses som et performance-værktøj – ikke som noget ‘ekstra´, argumenterede Hjalte Møller.

Du finder hele hans præsentation og forslag til konkrete styrkeøvelser, der er nyttige for triatleter på siden Træningsprogrammer og pulsskemaer (kræver medlemslogin)

Husk, at vi har adgang til styrketræningslokalet under Kastrup Svømmehal på Røllikevej 4, 2770 Kastrup tirsdag og lørdage – læs mere om, hvordan du får adgang til styrketræningslokalet

 

Svømmehallen og styrketræningslokalet står klar fra næste uge

Kalenderen siger officielt efterår fra mandag den 1. september, og det betyder, at vi rykker vores svømmetræning indenfor. Vi åbner også klubbens styrketræningslokale for medlemmer af KVIK TRI TEAM, så vi kan bruge vinterhalvåret til blandt andet skadesforebyggende styrketræning. Den 21. oktober holder vi klubaften, hvor du kan blive klogere på netop styrketræning. Få overblikket her: 

Svømmetræningen rykker ind 1. september. Og her bliver det lidt sjovere end sidste sæson. Vi har nemlig fået mere plads i vandet, mere vandtid og bedre tider.
Vi fortsætter med Emil Schmidt som træner.

Ingen tilmelding til svømning – du møder bare op!

Mandage – Kastrup Svømmehal 19.30-20.30 Hele bassinet
Torsdags – Korsvejen 20.30-22:00 Hele bassinet
Lørdage – Korsvejen 07.00-08.00 Hele bassinet
Søndage – Korsvejen 09.00-10.00 To baner
Selvtræning med livredder på kanten

Styrketræningslokalet er tilgængeligt for medlemmer af KVIK TRI TEAM 

  • Tirsdage kl. 18.00-21.00
  • Lørdage kl. 15.00-17.00

Lokalet er placeret i kælderen under klubhuset i Kastrup Svømmehal på Røllikevej.

Reglerne for brug af træningslokalet skal naturligvis altid overholdes. De er:

  • Træningslokalet må udelukkende benyttes af medlemmer af KVIK TRI TEAM. Det er ikke tilladt at tage venner eller familie med i lokalet.
  • Lokalet altid afleveres i samme ryddelige stand, som når man kommer – se billeder på væggen i lokalet.
  • Døren skal altid lukkes og sikret låst, når lokalet forlades efter endt træning.

For at få adgang til træningslokalet, skal du have udleveret en kode, som skal benyttes på døren til lokalet.

Koden udleveres ved at kontakte Susan Reimer fra bestyrelsen.

Husk, at vi 21. oktober holder klubaften med overskriften ‘Styrketræning for triatleter – er det nu også nødvendigt?’ Her ser vi blandt andet på 

  • Hvor lidt kan du slippe afsted med, og hvad sker der, hvis du ikke styrketræner?
  • Hvad skal du prioritere at styrketræne som triatlet – og hvordan?
  • Hvad kan du lave derhjemme med et par håndvægte fra Netto, og hvad kan du lave i KVIKs styrketræningsrum?
  • Hvordan laver du øvelserne rigtigt og får mest muligt ud af dem?
  • Har du styr på, hvornår du skal køre mange repetitioner vs. få?

    Læs mere om klubaftenen og tilmeld dig senest 10. oktober

 

Klubaften: Styrketræning for triatleter – er det nu også nødvendigt?

Hører du til dem, der synes, det kan være kedeligt og svært at tage sig sammen til endnu en disciplin? Ved du ikke, hvordan du kommer i gang, eller hvad der er de rigtige øvelser at gøre? Så er denne klubaften for dig! Og hvis du er fyr og flamme over at løfte jern – så er det også noget for dig!

Triatlon er en krævende sport for kroppen, og styrketræning kan være vejen til både at undgå skader og til at blive bedre og hurtigere.

  • Hvor lidt kan du slippe afsted med, og hvad sker der, hvis du ikke styrketræner?
  • Hvad skal du prioritere at styrketræne som triatlet – og hvordan?
  • Hvad kan du lave derhjemme med et par håndvægte fra Netto, og hvad kan du lave i KVIKs styrketræningsrum?
  • Hvordan laver du øvelserne rigtigt og får mest muligt ud af dem?
  • Har du styr på, hvornår du skal køre mange repetitioner vs. få?

Alt det bliver du klogere på til klubaften, hvor Hjalte Møller tager os igennem både teori og praksis og instruerer nogle konkrete øvelser.

Hjalte Møller er selv triatlet, studerer fysioterapi og underviser i styrketræning, skadesforebyggelse og genoptræning. Han har en passion for styrketræning og en mission om at gøre danskere stærkere.

Det praktiske

 Vi glæder os til at se mange medlemmer!

Masser af klubaktiviteter i maj og juni

Hvis der nogensinde har været en off season og et vinterhi, så er det endegyldigt ovre nu! Få fat i din kalender, spids pennen og vær klar til at sætte en masse krydser, for her får du overblikket over klubarrangementer (udover den almindelige træning) i maj og juni.

Vær opmærksom på, at vi beder om tilmelding til de fleste arrangementer af hensyn til planlægning

Søndag 11. maj: 200 km cykeltogt
Martin lover, at vi både rammer ny asfalt, bagere og tankstationer, når vi drager afsted på 200 km. cykeltur.

Hvis du vil udfordre dig selv og prøve kræfter med en kongedistance i godt selskab, så er det her, du skal med. Har du ikke lyst til at køre helt så langt, så er du meget velkommen til at køre med noget af vejen og vende om.

Meld til i Facebook-opslaget, hvis du vil køre med.

Søndag 18. maj kl.16-18: Foredrag med Eskild Ebbesen
Hvad er en vinder, og hvordan får man mere vindermentalitet ind i sin hverdag?

Alle har forskellige forudsætninger for at blive en vinder, men alle kan ifølge Eskild Ebbesen træne deres vindermentalitet.

Søndag den 18. maj vil Eskild Ebbesen, der er en af Danmarks mest vindende eliteatleter, dele ud af sine erfaringer, og han kommer også med konkrete redskaber og inspiration til hverdagens udfordringer

Læs mere om event og tilmelding

Tirsdag 27. maj: Bliv bedste ven med din cykel!
Glæden ved en velsmurt kæde, rent stel og et gear, der er perfekt indstillet kender de fleste. Men det er ikke sikkert, alle kender de gode tips og tricks til en velholdt cykel.

Derfor kommer Nicolas fra Ama’r Cykel Service og deler ud af sin viden, når vi holder klubaften 27. maj kl.19.15-21.15 i Klubhuset.

Fokus bliver på almindelig vedligeholdelse + hvordan du gør den klar til race. Du får mulighed for at stille spørgsmål, og du er velkommen til at tage din cykel med og få et konkret tip eller to.

Trænger din cykel til en egentlig reparation, er der mulighed for at lave en aftale med Ama’r Cykel Service på aftenen.

Tilmeld dig her

Lørdag 31. maj kl.10-12 ish: Førstehjælp for triatleter
Hvad gør du, hvis din svømmemakker får et ildebefindende i vandet? Eller I kører galt på landevejen?

Det kan du blive klogere på, når Jesper Reimer Jørgensen tager os igennem førstehjælps-teknikkerne, hvor der vil være særligt fokus på de situationer, vi kan stå i under træning eller til stævne.

Vi mødes på p-pladsen ved Jollerampen i Amager Strandpark, så du kan nå din lørdagssvømning i lagunen eller parkrun inden.

Det foregår i strandparken, så du kan nå din OW lørdagssvøm eller Parkun inden.  

Tilmeld dig her

Lørdag 7. juni kl. 9:3: Skiftetræning i strandparken – bliv hurtigere til at smide tøjet!
Det er gratis minutter, der kan spares i skiftezonen, hvis du har øvet dig i at komme hurtigt ud af våddragten videre i cykelsko og videre i løbesko. Måske hører du endda til dem, der kan stikke fødderne i skoene, mens du cykler? Kun hvis du øver det!

Derfor får du her lejlighed til at træne denne fjerde disciplin. Vi sørger for, at der bliver passet på din cykel, mens du løber afsted. Men vi skal hverken svømme, cykle eller løbe langt, for det er selve skiftet, der er fokus på.

Medbring alt, hvad du normalt vil have med til et stævne, fx:

  • Svøm: tridragt, våddragt, badehætte, svømmebriller
  • Cykling: cykel, cykelsko, strømper, hjelm
  • Løb: løbesko
  • Skiftezone: lille håndklæde, pose til dit grej

Vi mødes på p-pladsen ved Jollerampen i Amager Strandpark.
Tilmeld dig her

Lørdag 14. juni: Klubmesterskab i Karrebæksminde
Igen i 2025 har vi henlagt vores klubmesterskab til Karrebæksminde Tri, hvor vi dyster på distancen 950 m svøm – 50 km cykling – 10,5 km løb. Vi håber, at rigtig mange medlemmer har lyst til at være med!

Læs mere om event og tilmelding

Få styr på din kalender for efteråret

Træk vejret helt ned i maven. Hent en kop kaffe. Hav din kalender klar. Her får du en masse datoer, som er værd at få reserveret og med i din planlægning! Noget kræver tilmelding ganske snart…

Svømning
2. september begynder vi vores indendørs svømmetræning. Igen i denne sæson har vi Emil Schmidt på kanten som træner.

Vores træningstider er 

  • mandage kl. 20:15-21:45 i Kastrup Svømmehal, Røllikevej 4, 2770 Kastrup
  • torsdage kl. 20:30-21:45 i Korsvejens Svømmehal
  • lørdage kl. 7-8 i Korsvejens Svømmehal

Bemærk, at træningen er aflyst torsdag den 5. september. I stedet kan du svømme fredag den 6. september kl.19-20 i Vestamager Svømmehal.

Introforløb og intromøde
Vi tilbyder et særligt introforløb fra 16. til 29. september (uge 38+39) for alle, der er interesserede i triatlon og som kunne være interesserede i at blive medlem af en klub, men lige vil blive klogere på, hvem vi og hvad sporten er.

Tag godt imod dem og mød talstærkt op til træning, så de kan møde os!

Som en del af introforløbet holder vi et introduktionsmøde i Klubhuset i Kastrup Svømmehal den 17. september.

Duatlon og sæsonafslutning på den udendørs onsdagstræning
Onsdag den 25. september holder vi et duatlon i Kongelunden – både som en hyggelig sæsonafslutning på vores udendørscykeltræning om onsdagen og som en måde at give vores deltagere på introforløbet en smag på sporten.

Arrangementet er i Kongelunden med distancerne 2 km løb, 10 km cykling og 2 km løb. Det er gratis at være med, men der er ingen tidtagning eller forplejning.

Vores lille efterårsduatlon er både for deltagere på introforløbet, nuværende medlemmer og andre interesserede (familie, venner m.fl.)
Mere info kommer fra cykeltrænerne hhv. på FB og under introforløbet.

Pokalfest i klubhuset 5. oktober – tilmeld dig senest 5. september
Læs om årets pokalfest, der bliver holdt 5. oktober

Vær opmærksom på, at der er sidste frist for tilmelding 5. september!

Foredrag med ultraløber Kristina Schou Madsen
Vær med den 22. oktober, når vi får besøg af en af verdens vildeste ultraløbere.

Læs mere og tilmeld dig

Nytårsløb
Nytåret er – ligesom julen – fuld af traditioner. En af dem af nytårsløb med KVIK TRI TEAM den 31. december

Vi løber socialt og sammen – enten 5 eller 21 km.

Nytårsløbet er for både medlemmer og familie og venner. 

Træningslejr på Mallorca
KVIK TRI TEAM deltager på en træningslejr arrangeret af Uperform fra 29. april til 6. maj 2025 – læs mere om turen hos Uperform

Turen er for alle niveauer.

Tilmeldingen foregår individuelt, som beskrevet af Uperform – ved tilmelding, så vælg uge 18.

 

Vi gør alt, hvad vi kan for at holde kalenderen på hjemmesiden opdateret.

Klubaften 22. oktober: Vejen til toppræstationer gennem mentale strategier

At løbe 230 selvforsynende kilometer gennem Amazonas jungle kan kun lade sig gøre, når den fysiske form og udstyret er i orden. Det mentale spiller dog en endnu større rolle.

Vær med, når den professionelle ultraløber og verdensrekordholder Kristina Schou Madsen fortæller om redskaberne til at gennemføre projekter, der kan synes uoverskuelige, samt om oplevelserne på vej mod målet.

Kristina vil dele ud af sine erfaringer og oplevelser fra en ekstrem verden, og kommer også med konkrete redskaber og teknikker, der kan bruges, når man som atlet møder udfordringer:

  • Hvad gør man, når præmissen på et øjeblik ændres, og der kræves en forandring i den ellers etablerede strategi?
  • Hvordan træffes den bedste beslutning i ekstremt pressede situationer?
  • Hvilke mentale strategier kan man gøre brug af for at ændre en negativ reaktion til noget positivt og brugbart?

Kristina Schou MadsenOm Kristina Schou Madsen

  • Professionel ultraløber, der har vundet flere priser og sejre og sat rekorder.
  • Har blandt andet som den hurtigste kvinde nogensinde løbet 250 km i Namibias ørken, hvor der kan blive over 50° varmt og vundet et 230 km langt ultraløb i -40° kulde nord for polarcirklen.
  • Kan kalde sig den hurtigste nogensinde til at løbe syv maratons på syv dage på alle verdens syv kontinenter.
  • Har nået toppen af Kilimanjaro som den hurtigste kvinde i verden.
  • Har netop udgivet bogen ”Løber for livet” om sine løbeoplevelser, hvilket menneske Kristina ønsker at være, og hvordan løb viser hende vejen derhen.

 Det praktiske

  • Sted: Kvik Klubhuset, Røllikevej 4, Kastrup
  • Tirsdag 22. oktober
  • Kl. 19:30-21
  • Klubaftenen er åben for alle medlemmer af Kvik og deres venner og familie.
  • Deltagelse koster 50 kr. for alle.
  • Det er først til mølle, men tilmelding senest 8. oktober, så vi har kaffe og te nok på kanderne

» TILMELDING VIA KLUBMODUL

Det er ikke nok at tilmelde sig her på siden

Vi glæder os til at se hele klubben!

Klubaften: Er du bedste ven med din Garmin?

Hovedparten af os bruger Garmins GPS-ure og cykelcomputere til træning og race, men de færreste får det optimale ud det. Mange når aldrig rigtigt videre end til standardindstillingerne.

Kom til klubaften tirsdag den 4. juni fra kl. 19:30-21:00 og sug til dig fra dine klubkammerater, når de deler deres tips og tricks med Garmin. Og måske har du selv en foretrukken feature, som andre kan have glæde af?

Nej, det er ikke et 5 timers foredrag med en Garmin-nørd(!) Derimod byder programmet på:

  • Få de bedste tips fra klubbens superbrugere, fx hvordan du:
    • Laver løbe- og cykelruter der er tilpasset trail, landevej, grus osv.
    • Laver træningspas med intervaller i bestemt puls, tempo, varighed eller distance
    • Finder tilbage til start, hvis du er faret vild
    • Får din ParkRun QR kode ind på uret
    • Følger de ruter, andre har løbet
    • Prøv det af i grupper og få samtidig lavet nogle spændende ruter til søndagsturene

Og så bliver det selvfølgelig en hyggelig aften i godt selskab med dine klubkammerater.

Husk at tilmelde dig, så vi ved, hvor mange vi bliver, og hvor mange snacks og drikkevarer, vi skal sørge for.

Sidste frist for tilmelding er mandag den 27. maj.

Og ja – du kan sagtens nå løbetræningen, inden vi begynder!

Efterårets klubaftener: Tre spændende foredrag i KVIK TRI TEAM og et i AAC

Får du nok ud af de mange funktioner, der er i dit Garmin-ur? Får du nok at spise? Og får du trænet rigtigt i Zwift? Det sætter vi fokus på, når vi holder tre klubaftener i efteråret. Derudover kan du komme med, når Amager Atletik Club sparker vintertræningen i gang med træning og foredrag med Claus Hechmann. 

Udover at du kan blive inspireret, og måske endda klogere, er klubaftenerne selvfølgelig også en god lejlighed til at være i fremragende selskab med dine klubkammerater.

Det er vigtigt, at du husker at tilmelde dig, da vi aflyser foredragene, hvis der ikke er nok tilmeldte. Og ja – alle klubaftener ligger om tirsdagen. Men selvfølgelig, så du sagtens kan nå løbetræningen først!

Få overblikket over efterårets klubaftener her:

Få det optimale ud af dit Garmin trænings-ur
Vær med, når vi får besøg af Garmin-ekspert Søren Rønnelund fra Marathon Sport, der vil komme med en masse tips og tricks til, hvordan du bruger alle de smarte funktioner i Garmin-ur.

12. oktober i Klubhuset, Røllikevej 4, Kastrup fra kl. 19:30-21
Tilmeld dig senest 5. oktober – der skal være mindst 15 tilmeldte, før vi gennemfører foredraget. 

Klubaften om det virtuelle cykelunivers Zwift
Klubbens uofficielle Zwift-guruer Martin Kempf og Kim Nicholsen kommer og deler gavmildt ud af deres viden og erfaringer.

Vi laver et opslag på Facebook, hvor du kan komme med ønsker til, hvad du gerne vil vide mere om, så aftenen kan blive målrettet deltagernes ønsker. Uanset om du er nybegynder eller allerede har svedt dig igennem adskillige af Zwifts verdener, vil der være noget for dig.

2. november i Klubhuset, Røllikevej 4, Kastrup fra kl. 19:30-21
Tilmeld dig senest 26. oktober – der skal være mindst 10 tilmeldte for at vi gennemfører klubaftenen.

Får du nok at spise?
Hvilken mad har den aktive krop har brug for, så den kan være frisk til træning – og præstere, når det virkelig gælder? Hvordan sikrer du, at du får energi nok? Og hvad sker der i kroppen, hvis den ikke får mad nok?

Alt det kan du høre meget mere om, når Julie Rivold besøger os. Julie er selv løber, idrætsuddannet og har lavet en række podcastudsendelser om idrætsernæring, energimangel og spiseforstyrrelser i sportens verden. Julie vil både give svar på ovenstående spørgsmål, aflive gængse myter og give små tips og tricks til mad og drikke før, under og efter træning.

30. november i Klubhuset, Røllikevej 4, Kastrup fra kl. 19:30-21
Tilmeld dig senest den 23. november – der skal være mindst 15 deltagere, for at vi gennemfører klubaftenen.

Vintertræning kick-off 2021-22 – Amager Atletik Club Mellem- og langdistancegruppe
Vores løbetræning varetages kompetent af Amager Atletik Club, hvor vi træner med mellem- og langdistancegruppen.
De inviterer til kick-off på vinterens løbetræning 26. oktober kl. 17:30-20:30

Claus Hechmann, der er en kendt løbetræner er inviteret til at forestå træningen, gennemføre en løbetest samt holde et foredrag om løbetræning / løbetest. Dette til inspiration af, hvad det er vigtigt at fokusere på af træning gennem vinteren.

Program for aftenen:

  • Fælles opvarmning v/Claus
  • Løbetest i praksis for en testperson
  • Løbetræning i praksis v/Claus
  • Omklædning
  • Træningsmøde i klublokalet m. pizza
  • Foredrag ‘Løb som eliten’ herunder brug af løbetest v/Claus
  • Vintertræning v/Anders & Peter

Du tilmelder dig via Facebook gruppen Amager Atletik Club – m/l gruppen, hvor du skal anmode om medlemsskab.

 

 

 

Cykeltræning ude fra på onsdag

Spinningsæsonen er slut, og det betyder, at vi i stedet cykler ude om onsdagen.

Det foregår som regel på Tonseren, men der kan indimellem være afstikkere til Fælleden eller andre steder i nærheden.

Én ting ligger dog fast: Vi mødes på busholdepladsen ved rundkørslen Nøragersmindevej/Kongelundsvej – og der er afgang kl. 17:30.

Der vil typisk blive kørt intervaller – og alle niveauer kan være med.

HUSK også, at vi holder klubaften i morgen tirsdag den 2. april om, hvordan du får en god sæson uden skader. Du kan stadig nå at tilmelde dig

 

Klubaften 2. april: Få en skadesfri sæson 2019

Vær med tirsdag den 2. april, hvor vi får besøg af behandler og tidligere triatlet Michael Strøm, der har klinikken MS Insight her på Amager.

Vi skal blive klogere på, hvordan vi bedst undgår skader, og Michael vil blandt andet komme ind på progression i træningen, kroppens signaler, ‘alternativ’ træning i forhold til traditionel tri-træning – og vi får også gode råd om restitutionsprincipper og forebyggelse.

Husk træningstrøjet, for vi skal også lave et par øvelser sammen.

Det hele foregår i klubhuset i Kastrup Svømmehal fra kl. 19-21 – så du kan sagtens nå løbetræning først!

» Tilmeld dig klubaftenen her