For nogle af det decembers højdepunkt. For andre den interne klubkonkurrence, hvor de mener, de har størst vinderchancer. For alle er det en superhyggelig aften i godt selskab. Det er nemlig blevet tid til KVIK TRI TEAMs Julebanko, hvor medlemmer, venner og familier mødes over pebernødder og æbleskiver, og dyster på rækker og fuld plade. Erfaringen viser, at selv de mest inkarnerede banko-skeptikere har en sjov aften!
Det er i år torsdag den 8. december, og vi begynder kl. 18:30. Det hele foregår i klubhuset, hvor klubben byder på æbleskiver – øl/sodavand kan du købe.
Det er gratis at deltage, men du skal betale for dine banko-plader.
Vores klubaftener er et godt sted at lære klubbens medlemmer at kende – så vi håber, at også mange nye har lyst til at deltage.
Har du, eller arbejder du i, en virksomhed, der kunne have lyst til at give en gave eller to, så skriv til kontakt@kvik-tri.dk. Vi tager taknemmeligt imod stort og småt. Jo flere gevinster, jo bedre.
» Læs hvordan det gik til banko i 2015 og se billederne
Har du også fået tilmeldt dig klubaften den 29. november?
Hvis ikke, så gør det! Emnet er “Forstå din krop, undgå skader og øg din performance” – foredrag og åben briks. Dét kan alle vist få glæde af 🙂