Lørdag kl. 10 går starten til klubbens Forårsduatlon. Og for at fokusere på vores eget stævne, hvor mange af klubbens medlemmer deltager, hjælper og hepper, så er svømmetræningen i Korsvejens Svømmehal aflyst 21. april.
Brug i stedet kræfterne på at komme en smut i Kongelunden i det gode vejr og vær med til at hygge, heppe og hjælpe, hvor du kan. Tag gerne en kage med, hvis du når at bage inden.
Lørdag har vi også en håndfuld medlemmer, der cykler Liege-Bastogne-Liege i Belgien – heriblandt vores cykeltræner Martin. Da vi ikke har en afløser klar søndag morgen, er cykeltræningen officielt aflyst. Brug gerne vores Facebook-gruppe til at aftale, at der alligevel bliver cyklet kl. 8 fra den røde port.
God weekend, god vind til alle der skal køre langt på de belgiske landeveje eller deltager i vores eget duatlon – og ikke mindst tak til dem, der hjælper og arrangerer, så det hele kan blive til noget!