Ændringer i træning: Svømning aflyst i dag torsdag. Læs også om efterårsferie og begyndercykling

Svømningen i Pilegårdsbadet i dag torsdag den 9. oktober er desværre aflyst, da hallen er blevet lukket på grund af opkast i vandet.

Vær også opmærksom på, at al svømning er aflyst i uge 42 – dvs fra mandag 13. oktober til og med lørdag 18. oktober pga efterårsferien.

Løb, spinning og cykeltræningen ændres ikke i efterårsferien.

Cykeltræning for begyndere og letøvede
Fra og med fredag den 17. oktober ændrer vi mødestedet for cykeltræningen for begyndere og letøvede, så vi ikke længere mødes ved Kastrup Svømmehal. I stedet begynder træningen fredage fra rundkørslen ved Nøragersmindevej/Kongelundsvej og søndage fra Sundby Kirke på Amagerbrogade.

Dermed begynder begge cykelhold igen samme tid og samme sted, så vi mødes på tværs af niveauer.

Ændringerne fremgår af kalenderen – og vores system har det desværre med at slette tilmeldinger, når vi ændrer. Derfor beder vi dig lige tilmelde dig igen, hvis du har været tilmeldt begyndercyklingen i de kommende uger.

Spinning
Husk, at spinning er en del af medlemsskabet hos KVIK TRI TEAM – du skal altså ikke være medlem af Urban Fitness for at deltage, men tilmelde dig via vores kalender her på hjemmeside.

Ønsker du at bruge Urban Fitness til styrketræning, kan du blive medlem til særlig KVIK TRI TEAM-pris. Se mere under Sponsoraftaler.