Ændring i mandagssvøm fremover – og cykling aflyst 21. januar

Cyklingtræning ude i morgen søndag den 21. januar er aflyst – trods regn og tø er der fortsat risiko for meget glatte veje. Vi vil så gerne have en lang skadesfri sæson, og der er ingen grund til at tage chancer i januar. Derfor har vi valgt af aflyse.

Vi minder om, at du har mulighed for at svømme i Kastrup Svømmehal i morgen søndag fra kl. 9-10:30 i stedet.

Vi har fået tider i Kastrup Svømmehal, fordi svømmehallen på Korsvejens Skole er blevet renoveret. Den burde efter planen være klar til os igen mandag. Og her skal du være opmærksom på ændringer i vores svømmetid mandag.

Vi har to mandagshold:

  • Kl. 19:15-20:30 (tre baner)
  • 20:30-21:45 (fem baner)

Du bestemmer selv, hvilket hold du svømmer på – men du må forvente, at vi ligger lidt tættere i banerne på det tidlige hold, end vi gør på det sene hold.

Vi har også svømmetræning i Korsvejen torsdage kl. 20:30-21:45 og lørdage kl. 7-9.