 |
Brødtekst |
DUATHLON
Søndag den 22.03.2009 kl.10.00 afholder klubben en duathlon i Kongelundsskoven.
Der vil blive kørt på to distancer, den korte er 4,7 – 10 – 4,7 og den lange er 4,7 – 10 – 4,7 – 10 – 4,7.
Stævnepladsen vil være den lille parkeringsplads i Kongelundsskoven,
Ruten på løbeturen er følgende:
- fra parkeringspladsen igennem skoven ca. 1 kilometer på asfalt-stien - for enden af asfalt-stien, skal man til venstre ad grusstien - for enden af grusstien skal man til højre ud mod vandet - så løber man langs vandet og følger grusstien til højre - herefter kommer man hen til asfalt-stien igen, som man følger ned til parkeringspladsen
Vær opmærksom på at man nogle steder løber i sand ude langs vandet. Cykelturen bliver kørt på Tonseren – og bare rolig, der vil være vejvisere.
For alle nye medlemmer, der ikke har prøvet en duathlon før, er det alle tiders mulighed for at prøve en duathlon i klubregi, inden man skal ud og prøve kræfter med de store stævner.
Man kan sagtens komme med en ”gammel havelåge”, for det gælder nemlig om at komme ud og være sammen på en anden måde for at lære hinanden at kende.
Tilmelding foregår via klubbens hjemmeside under ”klubevents”. For dem, der ikke ønsker at deltage, kan man tilmelde sig som hjælper, ligeledes under ”klubevents”.
Vi glæder os til at se jer!
Med venlig hilsen Michael, Bendt og Bjørn Kvik Tri Team
|