Klubtøj

KVIK TRI TEAMs stævnedragt er rød top og sorte shorts ELLER heldragt i samme farver.

Som triatleter træner vi og deltager vi også i konkurrencer indenfor løb og cykling. Derfor kan du naturligvis også få løbetøj, cykeltøj, overtrækstrøjer, huer og alt andet godt i klubdesign.

» Se klubtøjet og hvordan du bestiller det (kræver login)
Vær opmærksom på, at tøjet produceres efter vores bestillinger – og at du derfor ikke kan regne med at få det fra dag til dag. Deadline for bestilling og leveringstidspunkt fremgår af bestillingssiden.

Klubdragt2014

Ved mesterskabsstævner er der krav om klubtøj.  Ved andre stævner er der ingen formelle krav fra stævnearrangørerne, men ønsker du point i kampen om klubmesterskabet, så skal du deltage i klubtøj.

Bestyrelsen opfordrer medlemmerne til at vise klubbens farver og navn ved enhver given lejlighed – det er også nemmere for dine klubkammerater at finde dig og dermed heppe dig på vej, når du er iført klubtøj. Klubtøj klæder i øvrigt også heppere.

Til internationale mesterskaber under ITU (International Triathlon Union) er der meget strenge regler om placering og størrelse af ITU-logo, efternavn, landekode og sponsorfelter, du som udøver skal være opmærksom på.