Intromøde for nye medlemmer på tirsdag

Så sker der igen lidt på medlemsfronten. En del duatleter får nu triatlonmedlemskab, og vi siger goddag til 15 helt nye medlemmer pr. 1. marts.

Vi håber, at alle vil tage godt imod de nye.

For at sikre, at alle får så meget ud af medlemsskabet så muligt og får en god start i klubben, så inviterer bestyrelsen til
introduktionsmøde tirsdag den 3. marts kl. 19 i Klubhuset (Kastrup Svømmehal, Røllikevej 4, 2770 Kastrup)
– også medlemmer, der har været i klubben i længere tid er velkomne!

Vi slutter kl. 20:30, så de der skal svømme kan nå over i Pilegårdsbadet, hvor vores svømmetræner Fredrik Seistrup, så står klar til at tage imod jer.

» Se program for mødet

Vi glæder os til at se jer!

/Bestyrelsen

Formandens julehilsen

KVIK TRI TEAM holder julebingo 12. decemberHvert år når formand Brian Sigsgaard bliver ramt af julestemning, sætter han ord på sine tanker om det år, der snart er gået.

I år er ingen undtagelse.

» Læs formandens julehilsen til KVIK TRI TEAMs medlemmer 2014 (kræver login)

Rigtig god jul og godt nytår!

Pst… husk nu at tilmelde dig dét der nytårsløb den 31. december. Du vælger selv, om du vil løbe 5, 10 eller 15 km. Det bliver hyggeligt og vi glæder os til at se dig!

Går du mon glip af noget? (husk at læse det hele…)

Forestil dig, at du er duatlonmedlem og gerne vil kunne tage del i klubbens svømmetræning. Så er det godt nok ærgerligt at misse tilbuddet om et triatlonmedlemsskab, fordi du har glemt at informere klubben om din nye mailadresse. Eksemplet er desværre ikke frit opfundet.

Hver gang klubben sender mails ud til medlemmerne via de mailadresser, vi oplyser ved tilmelding, kommer der en del retur. Hvis du vil være sikker på at få al information, så HUSK, at hvis du skifter postadresse, telefonnummer eller mailadresse, er det vigtigt at du giver moderklubben besked – det er herfra, KVIK TRI TEAM får dine kontaktdata. Du opdaterer selv dine oplysninger via klubportalen på www.kvikkastrup.dk. Du finder klubportalen øverst i venstre spalte.

Vær opmærksom på, at de mails du modtager med nyheder fra KVIK TRI TEAMs hjemmeside (som den her) kører via et selvstændigt system, der ikke er knyttet op på KVIK Kastrups registreringer af dine kontaktoplysninger. Det kan virke lidt besværligt, men i en klub baseret på frivilligt arbejde, har der endnu ikke været nogle, der har været klar til at integrere flere it-systemer. Så hjælp os – og hjælp dig selv – ved at holde medlemslisten opdateret via klubportalen på www.kvikkastrup.dk

PS: Som belønning for at have læst med så langt, så får du her albummet fra Pokalfesten 2014. Vi plejer at se hinanden med badehætte, cykelsko og stramtsiddende lycra, men 56 nye billeder viser, at triatleter og duatleter også gør sig umanerligt godt i festtøj.

brian og pia

PPS: Stadig 9 pladser tilbage til træningslejren på Bornholm 2015 og 8 pladser ledige på den lange træningstur til Mallorca (kræver login). Tilmeld dig nu eller skynd dig at skrive det på ønskesedlen til jul!

Nyt træningstøj og sponsor

Hej Kvik’s

Da Redaktøren er udenlands bliver denne nyhed meget kort og der kommer fyldstgørende info i starten af næste uge.

Mht. til nye tøj/sponsor aftaler så er alle brikkerne faldet på plads og hjemmesiden opdateres i næste uge.
Deadline for bestilling af tøj er rykket til den 28/10 da damerne også lige skal have mulighed for at prøve tøjet.
Bestillings procedure, kodeord, og alt andet vil fremgå af nyhedsbrevet som i modtager i starten af næste uge, altså vent med spørgsmål indtil næste uge når i HAR læst nyhedsbrevet 🙂
Alle jer der har bestilt tøj allerede, skal gøre det igen da alle bestillinger er slettet (der kommer billigere pakkeløsninger) så vent med at bestille til i har modtaget nyhedsbrevet.
så alt i alt giv os lige til starten af næste uge 😉

Træningen:
Dejligt at se så mange til træningerne igen efter 2 sløve måneder, jeg håber det fortsætter og opfordrer selvfølgelig alle til at deltage i klubtræningerne.
Det er nu man får “knas til køllerne” (Rene Nielsen, Hawaii deltager)

Brian Sigsgaard

Er du tilmeldt septembers duatlon, pokalfest, klubaften og medlemsmøde?

August er færdig lige om lidt. Det regner. Panikken omkring tilmelding til 2015-udgaverne af Ironman Copenhagen, Øresund Triathlon og CPH:Triathlon har lagt sig. Så kommer der et bedre tidspunkt til at få dig tilmeldt nogle af de mange KVIK TRI TEAM-arrangementer i september? Næppe. Sæt igang!

Torsdag den 11. september kl. 19: Medlemsmøde om klubtøj – vi skal have taget en beslutning og sat et punktum, så vi er klar til 2015-sæsonen!

Lørdag den 20. september kl. 10: Efterårsduatlon med både en kort og en lang rute. Vi har også brug for hjælpere og kagebagere. Husk, at man kan godt mere end én ting 🙂

Torsdag den 25. september kl. 18:30: Klubaften med fokus på svømmeteknik. Vi følger teorien op med særlig træning mandag den 29. september, hvor den almindelig svømmetræning er aflyst.

Søren Andersen - klubmester 2013

Søren Andersen – klubmester 2013

Fredag den 26. september kl. 18:30: Dette er meget mere end aftenen, hvor vi hædrer årets klubmestre, årets talent og uddeler klubbens Flidspokal. Det er her, at du kan møde dine klubkammerater i andet end neopren og stramsiddende lycra. Tale om både geargrupper og alt muligt andet. Lære endnu flere at kende – uanset om du er spritny i klubben eller har været med længe. Danse og grine. Tale om sæsonen, der er gået og målene for den næste. Takke dine heppere for opbakning gennem sæsonen. Og bare have en rigtig god aften, der adskiller sig fra alt, hvad du tidligere har oplevet i KVIK TRI TEAM-regi. Det er også denne aften, at der bliver trukket lod om præmier til de, der har stillet op som hjælpere i løbet af sæsonen. Vær med til at sætte et godt punktum for sæsonen – du er velkommen til at tage din partner med!

HUSK også, at du har mulighed for at træne alle ugens dage i KVIK TRI TEAM – og det er en god idé at benytte sig af de mange tilbud, selvom sæsonen er ved at være slut. Hold altid øje med kalenderen.
Vær særlig opmærksom på, at vi fra 1. september har ændret cykeltræningen for begyndere/letøvede.

Vi håber, at I bakker op!

Klubtøj – seneste nyt om levering og logo

Det har tidligere været fremme, at der var problemer med trykket på klubbens tritop. Resultatet er blevet, at vi fremover får indfarvet klubnavn frem for påtrykt.

Alle, der allerede har bestilt deres stævnetøj hos Endurance Sport, vil automatisk få det nye tøj. I hører fra butikken.

Har du tidligere købt tøjet, hvor trykket er krakeleret, så tag kontakt med Jonas i Endurance Sport og aftal videre forløb. Det er kun Jonas, der er på dén sag, så lad de andre ansatte i butikken slippe for snakken.

Bestillinger af klubtøj fremadrettet
Hvis du vil have en chance for at dit nye ræstøj er klar til duatlonen, er det i dag tirsdag den 15. april eller i morgen onsdag den 16. april, du skal bestille. Alle kæmper for at få tøjet klar til den 26. april, men ingen tør love det 100 procent. Så er det sagt.

Fremadrettet vil bestillinger på klubtøjet blive sendt til Fusion hver 14. dag. Den længst mulige leveringstid vil derfor være tre uger. MEN husk altid at bestille i god tid inden et stævne, da Fusion i perioder kan have dragten udsolgt.

Bonusinfo om træningstøj – det forlyder fra Fusion, at træningstøjet fortsat laves i rødt.
» Læs mere om rabatter og tryk her (kræver login)

KVIKtritop

Tritoppen med indfarvet logo

Formandens beretning – givet ved generalforsamlingen 27. februar 2014

Året startede med et brag af en opstartsfest, hvor nye som gamle medlemmer hyggede med lækker mad og dans

KVIK TRI TEAMs vokseværk fortsætter, og vi er nu oppe på 180 medlemmer. Det er en stigning på 100 % på de sidste 3 år. Det skal dog nævnes, at cirka 20 er på vores nyoprettede duatlon-tilbud og derfor ikke indgår i svømmedelen.

Det er med stor glæde, at vi stille og roligt får udryddet ventelisten.

Vi har været repræsenteret i de fleste store stævner herhjemme og med mange rigtig flotte resultater – bl.a. vandt Søren Andersen DM i duatlon og i juni supplerede han sin medaljesamling ved at vinde bronzemedalje for andet år i træk ved DM i triatlonsportens sprintdistance (750 meter svømning, 20 km cykling og 5 km løb) i aldersgruppen 40-44.

Kent Wieslander vandt en bronzemedalje ved DM på ½ ironman distance (1,9 km svømning, 90 km cykling og 21,1 km løb) i aldersgruppen mænd 55-59 i juli og i august var der igen en DM-medalje til et tidligere medlem af KVIK TRI TEAM, da Susanne Karsvang vandt DM-bronze på den fulde ironman distance (3,8 km svømning, 180 km cykling og et afsluttende maratonløb på 42,2 km) i aldersgruppen kvinder 45-49 år.

Derudover vandt Morten Truelsen fra klubben i juni Deloitte Øresund Triatlon på ½ ironman distancen.

Jeg er sikker på, at vi i 2014 opnår endnu flere toppræstationer både hos gamle som nye. Det er vigtigt, at andre kan se, at KVIK TRI TEAM er med, når det gælder.

Cykeltræningen blev udvidet med en cykeltræner. Lars Brian Nielsen har vundet indpas og folk er meget tilfredse. Vinterspinningen blev/bliver kørt af Dennis Christensen fra Urban Fitness – Dennis er nu også blevet medlem af klubben.

Der er fortsat blevet løbet på fortet om torsdagen til stor tilfredshed for de deltagende. Deltagerantallet er vokset støt henover året, og den tendens håber vi fortsætter. Der er vist lovet is, hvis vi kommer op på 20 deltagere.

På svømmefronten har vi ansat Aninia som chef-svømmetræner, og Alan opsagde desværre sin stilling. Aninia har indtil nu leveret et godt setup, og vi i bestyrelsen er sikre på, at hun vil udvikle sig meget den kommende tid.

Sofie Andersen blev i september ansat som triatlontræner og kommer til at koordinere klubbens træning samt møde og rådgive alle medlemmerne efter behov.

Vores skift til Regama Running som tøjsponsor startede godt ud, men vi fandt hurtigt ud af, at de ikke kunne leve op til vores krav. Derfor er vi nu tilbage hos Endurance Sport efter 3 års fravær, og indtil videre har der kun været få opstartsproblemer, som helt sikkert bliver rettet til, og det lader til de fleste medlemmer er godt tilfredse.

Vi indførte efter sommerferien klubaften den sidste torsdag i hver måned. Der har været stor opbakning med cirka 40 deltagende hver gang, så det er helt sikkert noget, vi forsætter med.

Igen i år afholdte vi Pinsetri, og hvor er det fedt at se så mange deltagere – også pårørende, svømmere og poloafdelingen var repræsenteret. Super!!!

Vores årlige Bornholmer tur var også fuldt booket, og alle havde et super engagement som altid, som gjorde, at turen blev sjovere og bragte et tættere sammenhold mellem medlemmerne.

Der var også en tur til Mallorca i maj, hvor der blev cyklet mange kilometer i mange forskellige højder. På Mallorca var der flere, der kørte en halv ironman. Mallorca-turen blev et stort hi, og klubben har derfor sørget for, at det i år bliver en rigtig klubtur med blandt andet planlagte programmer. Mallorca-turen 2014 blev meget hurtigt fuldt booket, og vi glæder os meget til at komme af sted og prøve vores nye initiativer af.

To duatloner blev det også til i klubregi, og her manglede ikke noget. Sofies tomatsuppe og te er fortsat et hit…

2013 blev afsluttet med et brag af en pokalfest, hvor vi fik kåret de nye klubmestre:

  • Søren Andersen – klubmester herre
  • Charlotte Hvid Olavsgaard – klubmester damer
  • Malene Dissing – Årets Flid
  • Rasmus Fitzner – Årets Talent

Tak til bestyrelsen, og alle som hjælper til i klubben – uanset om det er til arrangementer, stævner eller fester. Det er vigtigt, at I ved, at I gør en forskel, for det gør i….

/Formand Brian Sigsgaard

Nye navne i bestyrelsen

På aftenens generalforsamling i KVIK TRI TEAM fik bestyrelsen fire nye medlemmer. Det er:

Daniel Bojsen, Patrick Malmberg, Michelle Sandberg og Rasmus Fitzner.

Som suppleanter blev valgt Tommas Jensen og Francisco Hygom.

Kasserer Lars Frøkjær og Nikolaj Frederiksen modtog begge genvalg. Formand Brian Sigsgaard var ikke på valg.

Ud af bestyrelsen trådte Anja Geisler, Sofie Alsted Andersen, Warny Saurbrey og Bo Nielsen.

Anja har blandt andet stået for oprettelsen af nye medlemmer, men får nu tid til sit nye hverv som tridommer. Sammen med Bo har hun også stået for at besvare alle henvendelser til klubben. Sofie er fortsat tri-træner i klubben og kan nu fokusere på det.

Stor tak til alle fire for den indsats, de har ydet for klubben i den tid, de har siddet i bestyrelsen  – tre år for Anja og Sofie, mens Bo og Warny begge har taget et år med bestyrelsesarbejdet.

Referat fra generalforsamlingen og formandens beretning vil komme her på webben, ligesom bestyrelsessiden bliver opdateret snarest muligt.

Julehilsen fra bestyrelsen og formanden

Så blev det jul igen, og traditionen tro har det givet tid til tanker og tilbageblik på et hektisk år i KVIK TRI TEAM.

Som noget nyt valgte vi at indføre klubaftner med forskellige temaer – og det må siges at være en succes med 35+ fremmødte hver gang.Klubaften med Michelle Vesterby

» Successen fortsætter i 2014. Første klubaften er torsdag den 30. januar med fokus på velkomst til nye medlemmer

Fremmøde til cykeltræningen (søndage) og løbetræningen har været støt stigende, hvilket er en fornøjelse – specielt for trænerne.

» Vær med til løbetræning allerede i morgen den 26. december kl. 9:30

Svømmefremmødet har været noget sløvt, men også det tager vi nu hånd om og vores nye tiltag vil uden tvivl optimere fremmødet til svømmetræningen.

Hertil kommer stor opbakning til vores events – vores træningslejr på Mallorca 2014 er udsolgt, vores to duatlons i 2013 havde stor tilslutning, og det samme gælder vores altid hyggelige pinsetri, hvor nye møder gamle og får testet formen af, mens andre prøver triatlon for første gang.

» Næste event er socialt nytårsløb 31. december – tilmeld dig inden den 28. december
» Tilmeldingen til Forårsduatlon 2014 er åben

2013 har også haft sine “nedture” i KVIK TRI TEAM –  bl.a. det pludselige skift af formand, masseflugt til andre triklubber og senere fyringen af vores tidligere svømmetræner Alan. Det har til tider skabt stor forvirring for nogle. Desværre.

Vi i bestyrelsen har rystet posen, og de bolde, vi har i luften, er begyndt at lande solidt på jorden igen – og ja, ikke alle skal blive liggende, men kastes op igen. Kun ved at turde gøre det, kan vi på sigt gøre vores klub endnu bedre – og husk, klubben er ikke bedre end dens medlemmer. Derfor er det også op til jer at komme med input (godt som skidt), men gør det på info@kvik-tri.dk og ikke i badet til svømning. Husk, bestyrelsen arbejder frivilligt for at gøre vores fælles klub bedre.I KVIK TRI TEAM støtter vi hinanden

Vi er i skrivende stund 145 triatleter, 19 duatleter – og 20 nye triatleter starter den 7. januar, så vi er i fortsat fremgang og håber på at se endnu flere af jer til vores træninger, events og sidst men ikke mindst til vores sociale begivenheder, for det er specielt her vores klubånd styrkes.

» Husk, at sæson 2014 skydes igang med et brag en mexicansk fest den 1. februar

Og klubben har en stærk ånd og sammenhold – det mærkes tydeligt, når vi er ude til stævner, hvor der altid er stort fremmøde af supportere som kommer for at heppe på deres klubkammerater. Det er tidligere sagt, at KVIK TRI TEAMs heppekor er bedre end doping…

Jeg er personligt hamrende stolt af at være en del af KVIK TRI TEAM og elsker når man ser en KVIK’er på vejene. Vi er bare de sejeste…

Alt dette ville slet ikke være muligt, hvis ikke folk i klubben hjalp til. Derfor skal der lyde et kæmpe tak til alle jer hjælper til ved stævner, klubmesterskaber, fester, hjemmeside, events osv. Og husk: går du med et ønske om at hjælpe til, så råb op, for hjælp kan vi altid bruge.

I ønskes alle en fantastisk jul og et skønt nytår.

På vegne af bestyrelsen i KVIK TRI TEAM,
Brian Sigsgaard