Cykeltræningen udvides fra 5. marts: to hold og tre træningsdage

Fra 5. marts er der igen cykeltræning tre gange om ugen i KVIK TRI TEAM. Og som noget nyt vil der blive kørt på niveaudelte hold. Begge hold mødes samme tid og sted.

Forskellen på de to hold ligger både i distance og hastighed. Sørg for at melde dig til træningen på det rigtige hold via kalenderen. Det giver træneren de bedste arbejdsvilkår.

Vi træner fra 5. marts

  • onsdage og fredage kl. 17:30 – mødested rundkørslen Nøragersmindevej/Kongelundsvej. Vi cykler på Tonseren, der er en rundstrækning, så ingen bliver væk og der er gode muligheder for at samle op.
    Begyndere og let øvede lærer cyklen at kende samt hvordan man gebærder sig i grupper, signalerer og får kendskab til de forskellige træningsformer og begreber.
    De øvede og erfarne træner intervaller.
    Cykeltræner Lars Brian Nielsen står for træningen på begge hold.
  • søndage kl. 8:30 – mødested foran Sundby Kirke, der ligger ud til Amagerbrogade 71 (lige overfor Kurlandsgade).
    Nybegyndere/let øvede bygger distancen op over sæsonen og kører også på Amager. Der vil være tovholder på alle ture.
    De øvede/erfarne kører en længere tur i Nordsjælland med cykeltræner Lars Brian Nielsen.

Det er snart forår og derfor udvider KVIK TRI TEAM cykeltræningen. Fra 5. marts er der træning onsdag, fredag og søndag – og niveaudelte hold. Cykeltræner Lars Brian Nielsen håber at se mange. Når du er med fra start, får du en bedre sæson og en sjovere træning.

Dog vil Lars Brian Nielsen står for træningen for begyndere/let øvede søndag den 9. marts, den 23. marts og den 6. april.

Læg mærke til ændret mødetidspunkt og sted for søndagscyklingen fra og med 9. marts.

Frem til 5. marts fortsætter træningen som hidtil fredage og søndage – se kalenderen for mere information.

Vær opmærksom på, at hvis du har tilmeldt dig cykeltræninger efter den 5. marts skal du tilmelde dig igen, så du kommer på det rette hold.

» Læs mere om cykeltræningen

Klubaften den 30. januar: Velkommen til nye medlemmer

Så er der igen blevet indmeldt en række nye medlemmer i KVIK TRI TEAM – derfor sætter årets første klubaften torsdag den 30. januar fokus på at give dem en god introduktion til klubben. Vi håber, at også erfarne medlemmer af klubben vil møde op og byde de nye velkommen – og ikke mindst bidrage med deres erfaringer om klubben og tri-sporten.

Repræsentanter fra bestyrelsen vil fortælle, hvordan du bruger foreningens mange tilbud, og hvad du bør have af udstyr. Der vil også blive givet nogle overordnede træningsråd og talt om, hvordan du kan komme i gang med en træningsplan.

Få svar på spørgsmål som:
• Hvad skal jeg bruge af udstyr og hvor kan det købes?
• Hvor, hvad og hvornår kan jeg træne?
• Hvad kan jeg bruge hjemmesiden til?
• Hvad er en tri-licens?Welcome triathletes
• Kan jeg overhovedet følge med de andre, der jo nok cykler med mindst 45 km/t?
– og selvfølgelig alle de spørgsmål, du selv kan finde på at stille undervejs.

» Tilmeld dig her, så vi ved, hvor meget kaffe og te, vi skal brygge

Klubaftenen begynder kl. 18 og finder sted i Klubhuset, Kastrup Svømmehal, Røllikevej 4, Kastrup

Pokalfest

Ønsker man at komme senere til pokalfesten kan man komme efter kl. 20 til en flad 50 som skal betale senest fredag den 13/9 på reg: 3103 kontonr: 3103523591 og husk at skrive navn

Referat af ekstraordinær generalforsamling 27. juni 2013

Kære alle

Brian Sigsgaard blev ved TRI afdelingens ekstraordinære generalforsamling torsdag 27. juni genvalgt som formand for TRI afdelingen. Brian, der var formand 2011-2013, blev valgt med stemmerne 22-6.

Velkommen tilbage til arbejdet til Brian.

Generalforsamlingen blev holdt i en god og konstruktiv tone og der var mange gode diskussioner – hele vejen igennem var dialogen positiv.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

Brian Sigsgaard

Brian Sigsgaard er igen formand for KVIK TRI TEAM