Forslag til nyt regelsæt for klubmesterskabet

Danielle Hald har indgivet forslag til nyt regelsæt for klubmesteskabet. Forslaget vil blive behandlet på generalforsamlingen 12/3 2013. Hvis forslaget vedtages i sin fulde form, vil Danielle Hald gerne påtage sig ansvaret  for klubmesterskabet.

Forslaget lyder:

Klubmesterskab Kvik Tri Team 2013

Klubmesterskabet hos Kvik Tri Team består af en herre- og damerække, som begge præmieres ved sæsonens slutning 21.september 2013. For at gøre konkurrencen så fair som mulig, er reglerne ændret for sæsonen 2013 og klubmesterskabet omfatter nu alle triathlonstævner i henhold til nedenstående regler;

Kvalificerende stævner

  • Alle interne Kvik Tri Team stævner (Forårsduathlon (kort og lang), Pinsetri, Duathlon på Bornholm, Efterårsduathlon (kort og lang)) – alle Kvik Tri Team stævner indgår uanset antal deltagere
  • Alle danske og internationale triathlonstævner, som opfylder følgende betingelser;
    – For at stævnet kan indgå i mændenes klubmesterskab, skal der deltage minimum 3 mænd fra Kvik Tri Team
    – For at stævnet kan indgå i damernes klubmesterskab, skal der deltage minimum 3 kvinder fra Kvik Tri Team
    – Klubnavn – Kvik Tri Team – skal fremgå af deltagerliste/resultatliste
    – Deltageren skal selv gennemføre alle tre discipliner – dvs. stafethold ikke kan indgå i klubmesterskabet

Det er deltagernes eget ansvar at oplyse den klubmesterskabsansvarlige om deltagelse samt fremsendelse af resultatliste – senest 1 uge efter stævnet

Pointberegning

  • Deltagelse i et kvalificerende stævne giver automatisk 1 point
  • Placering 1-10 udløser følgende point: 12-10-8-7-6-5-4-3-2-1 (placering blandt Kvik Tri Team deltagere)
  • På kort distance duathlon gives point til placering 1-3 (6-4-2)
  • Alle deltagere har maksimalt 5 tællende stævner som indgår i klubmesterskabet
  • Der skal deltages i minimum 1 internt Kvik Tri Team stævne for at vinde klubmesterskabet
  • Point kan optjenes i perioden 1. januar – 21. september 2013
  • Afgørende stævne er Efterårsduathlon den 21. september 2013 (andre stævner på samme dato tæller ikke med i klubmesterskabet)
  • Ved pointlighed er det klubbens interne stævner der har afgørende vægt

Resultater
Der vil løbende blive opdateret på Kvik Tri Team’s hjemmeside om klubmesterskabets pointstilling samt deltagernes resultater.
Vinderne af klubmesterskabet 2013 offentliggøres ved pokalfesten 21. september 2013

Alle spørgsmål vedrørende klubmesterskabet skal rettes til den klubmesterskabsansvarlige

Indkaldelse til generalforsamling 12. marts 2013

Generalforsamling, tirsdag d. 12/3-2013 kl 19.00 i klubben, Røllikevej 4, Kastrup

Dagsorden.
1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning
3. Årsregnskab
4. Indkommende forslag (skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen) – se forslag om nyt regelsæt for klubmesterskab 2013
5. Valg til bestyrelse
a. Formand (Brian modtager ikke genvalg)
b. Kasserer (Lars ikke på valg)
c. Bestyrelsesmedlem (Bjørn modtager ikke genvalg)
d. Bestyrelsesmedlem (Sofie modtager genvalg)
e. Bestyrelsesmedlem (Anja modtager genvalg)
f. Bestyrelsesmedlem (Per modtager ikke genvalg)
g. Bestyrelsesmedlem (Jan modtager ikke genvalg)
h. Suppleant
i. Suppleant
6. Eventuelt
Vi ses til en hyggelig aften med lidt kage, te og kaffe

Brian Sigsgaard
Formand